Min rejse til Kenya og Tanzania: Jeg har det skoent

Der er gaaet lidt tid siden jeg skrev et indlaeg sidst, saa dette bliver nok lidt langt. Der har vaeret meget boevl med internettet - det hopper hele tiden af, mega irriterende. Udover det nyder jeg bare hver eneste time her, fordi vi simpelthen hygger os saa meget og oplever saa mange virkelig fede ting!

Sidste tirsdag havde vi Womans-day. Vi var ude at besoege en kvindegruppe for enker. De var ret seje. De havde startet gruppen op selv og tog indt til byen for at finde gamle plasticposer, som de saa syede smaa tasker af. De tasker kunne de saelge og derved faa lidt penge. Det var rart at se, for de stoettede hinanden rigtig meget og tog nye enker til sig, hvis der kom nye i nabolaget.

Bagefter besoegte vi en anden kvindegruppe med enker, som syede toej ud af gammelt stof. De syede alle mulige ting - alt fra brudekjoler til smaa ringe - mega fedt.

Onsdag i sidste uge skulle vi lave noget community work paa den lokale skole vi ogsaa har vaeret ud at undervise paa. Rigtig skulle vi have vaeret med til at bygge et af klassevaerelserne, men der var nogen der ikke var kommet med noget vand, saa det kunne vi ikke alligevel - this is Africa! I stedet endte det med, at vi skulle flytte en kaempe bunke med sten og en masse braedder fyldt med soem. Det var lidt haardt. Efter ca. fem minutter traadte Sigurd et soem op i foden, saa han blev koert hjem paa James knallert. Uheldigt, men han er kommet sig. Vi spiste frokost hjemme hos James og moedte begge hans koner og hans lille soen paa to aar. det var hyggeligt. Bagefter tog vi tilbage til platformen og hyggede.

Det er lidt sjovt, jeg kan ikke huske alt det vi har oplevet, hvis jeg ikke kigger paa mine billeder eller skemaet. Jeg tror det er fordi vi oplever saa meget hele tiden og hjernen lidt er slaaet fra - jeg nyder virkelig livet.

Torsdag eller fredag (jeg kan ikke helt huske hvornaar det var) tog mig og tre af de andre piger ind til Nanyuki by for at hygge lidt. Vi spiste kage paa en cafe der hedder Dormans, som har vestlig-inspireret mad. Det var ret laekkert og meget hyggeligt lige at have lidt toesehygge i en lille gruppe

Aftenen brugte Maya, Amanda og jeg paa at oeve vores shaking booty moves, for loerdag skulle vi i byen, saa vi ville gerne kunne impornere de seje afrikanerdamer lidt. Jeg tror vi brugte tre timer paa at oeve os og vi havde det mega sjovt. Vi blev faktisk ret gode, men selvfoelgelig slet ikke saa gode som de prostituerede i Nanyuki.

Loerdag havde vi Youth forum. Der kom en masse unge fra lokalomraadet og vi skulle bruge hele dagen paa at snakke om forskellige kulture og politik og en masse teambulding mellem os og de kenyanske unge. Det var ret cool. Om aftenen tog vi i byen i Nanyuki, hvor vi var parate til at vise vores shaking moves. Det var virkelig sjovt og vi blev vist alle ret fulde.....

Vi sov paa Ibis hotel, og wow hvor havde jeg toemmermaend da jeg vaagnede soendag morgen.

Mig og Maya laa i min koeje paa platformen naesten hele soendag og hoerte god musik og havde lidt ondt af os selv. Men det var det hele vaerd, for byturen var godt nok sjov!

I mandags havde vi House project hele dagen. Vi skulle lave et eller andet projekt her paa platformen. Vi valgte at dekorere koejesengene lidt, saa vaerelsene ikke er saa kedelige mere, og det er blevet ret fint, selvom vi ikke er blevet helt faerdige endnu.

Igaar var vi ude at besoege et boernehjem for handicappede boern og unge. Der findes kun 2-3 boernehjem for handicappede i hele Kenya, saa det var ret specielt at vi fik lov til det. Samtidig siger det ogsaa noget om den maade man ser paa handicappede her i landet.

Det var en oplevelse fyldt med blandede foelelser. Det var virkelig dejligt at se, at der er nogen ildsjaele der braender for, at goere noget for dem, der normalt bliver set meget ned paa i denne kultur. De havde en form for skole for dem hvor de havde fag som "gaa en tur", "hoere musik" og en masse andet. Alligevel er standarten jo ret meget under den vi er vant til i Danmark - de ansattes arbejde bestaar prmaert i, at goere de praktiske ting, der er ikke saa meget omsorg og paedagogik inden over. Det var en smule graenseoverskridende at vaere der, for mange af dem var virkelig handicappede og sad bare ude i solen og kunne ikke rigtig goere noget. Vi maatte ikke tage billeder derinde - det kan man jo paa en maade godt forstaa. Jeg tror heller ikke der var nogen af os, der ville have lyst til at tage billeder der, for i forvejen virkede det lidt maerkeligtl, at gaa rundt i en stor gruppe paa 18 mzunguer og kigge paa dem. Det havde nok fungeret bedre, hvis vi var blevet vist rundt i mindre grupper.

Et af de store probleer med boernehjemmet var ogsaa, at personalet ikke vidste, hvad de skulle goere med beboerne efter de var fyldt 18, fordi dr simpelthen ikke rigtig er tilbud for handicappede her i landet. Indtil videre havde de beholdt de faa der var fyldt 18, fordi alternativet er, at de bliver sendt tilbage til deres community, hvilket ikke er en god loesning. Det er lidt hjerteskaerende, isaer naar jeg selv har arbejdet med en handicappet i Danmark og ved, hvor fantastisk et menneske han er. Vi er heldige i Danmark!

I dag har vi Documentation project. Vi skal lave et projekt i smaa grupper, der giver et positivt syn paa en mindre gruppe her. Jeg er i gruppe med soede Emma og vi har valgt at lave et projekt om de prostituerede i Nanyuki by og vi har valgt mediet billeder. Vi skal moedes med dem i aften paa en bar inde i byen, saa indtil nu, har jeg brugt dagen paa at slappe af, ligge i solen, hygge og grine og skrive dette indlaeg. Laekker dag. Det aergelige er, at vi gaar glip af vores yndlingsaftensmad - chapati - her paa platformen i aften, fodi vi skal spise inde i byen, men pyt.

Jeg elsker livet og Afrika lige nu!

Haaber i alle har det godt derhjemme - jeg savner jer lidt nogen gange.

Kram fra Kenya

De fine tasker fra the woman-group