Livet er stadig mega lækkert! Efter tre overnatninger nordpå, tog vi til østkysten - et område der hedder Paje. Vi boede på Teddys place, hvor vi fik rigtig billige bungalows, pga. low season. Vi var sammen med næsten alle de andre, fra højskolen i Kenya. Vi manglede kun Lærke, Christie, Emma og Pernille - rigtig ærgerligt de ikke kunne komme, men alligevel fedt, at vi var 13 som mødtes der.
Stranden var lækker. To gange i døgnet trak vandet sig: omkring kl. 23 og tidligt om morgenen. Så kom vandet tilbage op ad formiddagen. Vi lavede ikke særlig meget andet end at slappe af, drikke drinks, bad og sole os. Vi havde kun én dag med regnvejr, så det var heldigt!
En af dagene tog vi på delfintur. Det var en virkelig stor oplevelse! Vi blev hentet i store taxaer kl. 6 om morgenen og kørte ud et sted, hvor man derfra kunne sejle. Vi fik snorkler, masker og svømmefødder og så var vi ellers parate. I to både sejlede vi ud mod et sted, hvor der ofte kom delfiner forbi. Der gik ikke mere end 10 minutter, før kaptajnen sagde, at han havde set en flok. "Get ready to jump in the water" sagde han, og jeg kunne godt mærke, at jeg loge skulle trække vejret en ekstra gang. Det er jo faktisk virkelig store dyr, og selvom de ser søde ud og har et godt ry, er de jo stadig vilde dyr og vi ville komme ind på deres territorie. Jeg kom heller ikke i vandet første gang, men anden gang de var der tog jeg mig sammen og hoppede i. Loge da jeg kom ned i vandet rørte jeg ved en delfin og få sekunder efter kom en anden som jeg også kunne rør ved. Det var helt vildt. Der gik ikke lang tid, før de dykkede ned og vi skulle op i båden igen. Efter få minutter kom de op til overfladen igen og kaptajnen sagde: "jump jump jump jump!" og så hoppede vi i igen. Det var ikke lang tid, man kunne nå at se delfinerne, når man hoppede i vandet, men det var stadig en virkelig stor oplevelse. Der var virkelig mange. Til sidst tror jeg, at der var tre flokke, så nok omkring 20-30 delfiner. Jeg er glad for, at jeg fik taget mig sammen og hoppede ned i vandet til dem.
Den 1. maj lukkede teddys place ned for et par uger pga. Low season, så vi tog tilbage nordpå. Inden skulle vi tage afsked med Sara og Theresa, som skulle flyve hjem D. 2. maj. Så vi var 11 tilbage. Efter en 2,5 timers lang køretur i en taxa med 12 personer som alle havde minimum to tasker hver, som også skulle med, ankom vi til det sted, som Amanda og jeg boede på før Teddys. Her er en smule lækre. Vi fik samme værelse som vi før havde boet på - 20 meter fra vandet og dermed også havudsigt. Jeg elsker både at falde i søvn og vågne op til lyden af havets brusen. Det er virkelig fantastisk.
D. 4. maj rejste Jonathan, Jonathan, Søren, Sigurd og Victoria hjem. Det var lidt mærkeligt at sige farvel til dem, for nu er det kun Amanda og jeg og Maya og Emilie tilbage. Det er mærkeligt at tænke på, at de andre er hjemme nu, mens vi stadig er hernede. Jeg arbejder hårdt på min tan, men vi har været lidt uheldige med vejret de seneste dage. Det har været overskyet og regnet meget af tiden. Vi hygger os heldigvis stadig.
Maya og jeg havde besluttet os for, at tage dykkercertifikat. Desværre fandt Maya ud af, at hun ikke havde råd alligevel, men efter mange overvejelser valgte jeg at gøre det alligevel alene. Jeg har taget nogle test, set nogle film og hele formiddagen i dag har jeg brugt i en pool sammen med min dykkerinstruktør. Jeg skulle lave en masse øvelser både under og over vand. Det var grænseoverskridende at skulle trække vejret under vand første gang, men efter jeg vænnede mig lidt til det blev det rigtig sjovt. Nu glæder jeg mig bare til imorgen, hvor jeg skal have to dyk i havet!
Vi kom aldrig væk fra Zanzibar - her er simpelthen for lækkert og vi blev enige om, at vi nok ville fortryde, hvis vi tog væk herfra. I overmorgen rejse Maya og Emilie hjem og så er det kun Amanda og jeg igen. Det er den mærkeligste følelse snart at skulle hjem - vi glæder os begge mega meget, men frygter det også helt vildt! Nogen gange savner vi også usa leganga og alt vi havde der. Det er mærkeligt at vi ikke skal tilbage dertil, men egentlig tror jeg først,a t det går 100 % op for mig! når jeg kommer hjem til Danmark igen.
Vi nyder de sidste dage på vores eventyr, mens vi glæder os til, at se alle dem vi holder af, når vi lander i Kastrup lufthavn D. 12. Maj!
Kram
