Jeg har det skoent

Der er gaaet lidt tid siden jeg skrev et indlaeg sidst, saa dette bliver nok lidt langt. Der har vaeret meget boevl med internettet - det hopper hele tiden af, mega irriterende. Udover det nyder jeg bare hver eneste time her, fordi vi simpelthen hygger os saa meget og oplever saa mange virkelig fede ting!

Sidste tirsdag havde vi Womans-day. Vi var ude at besoege en kvindegruppe for enker. De var ret seje. De havde startet gruppen op selv og tog indt til byen for at finde gamle plasticposer, som de saa syede smaa tasker af. De tasker kunne de saelge og derved faa lidt penge. Det var rart at se, for de stoettede hinanden rigtig meget og tog nye enker til sig, hvis der kom nye i nabolaget.

Bagefter besoegte vi en anden kvindegruppe med enker, som syede toej ud af gammelt stof. De syede alle mulige ting - alt fra brudekjoler til smaa ringe - mega fedt.

Onsdag i sidste uge skulle vi lave noget community work paa den lokale skole vi ogsaa har vaeret ud at undervise paa. Rigtig skulle vi have vaeret med til at bygge et af klassevaerelserne, men der var nogen der ikke var kommet med noget vand, saa det kunne vi ikke alligevel - this is Africa! I stedet endte det med, at vi skulle flytte en kaempe bunke med sten og en masse braedder fyldt med soem. Det var lidt haardt. Efter ca. fem minutter traadte Sigurd et soem op i foden, saa han blev koert hjem paa James knallert. Uheldigt, men han er kommet sig. Vi spiste frokost hjemme hos James og moedte begge hans koner og hans lille soen paa to aar. det var hyggeligt. Bagefter tog vi tilbage til platformen og hyggede.

Det er lidt sjovt, jeg kan ikke huske alt det vi har oplevet, hvis jeg ikke kigger paa mine billeder eller skemaet. Jeg tror det er fordi vi oplever saa meget hele tiden og hjernen lidt er slaaet fra - jeg nyder virkelig livet.

Torsdag eller fredag (jeg kan ikke helt huske hvornaar det var) tog mig og tre af de andre piger ind til Nanyuki by for at hygge lidt. Vi spiste kage paa en cafe der hedder Dormans, som har vestlig-inspireret mad. Det var ret laekkert og meget hyggeligt lige at have lidt toesehygge i en lille gruppe

Aftenen brugte Maya, Amanda og jeg paa at oeve vores shaking booty moves, for loerdag skulle vi i byen, saa vi ville gerne kunne impornere de seje afrikanerdamer lidt. Jeg tror vi brugte tre timer paa at oeve os og vi havde det mega sjovt. Vi blev faktisk ret gode, men selvfoelgelig slet ikke saa gode som de prostituerede i Nanyuki.

Loerdag havde vi Youth forum. Der kom en masse unge fra lokalomraadet og vi skulle bruge hele dagen paa at snakke om forskellige kulture og politik og en masse teambulding mellem os og de kenyanske unge. Det var ret cool. Om aftenen tog vi i byen i Nanyuki, hvor vi var parate til at vise vores shaking moves. Det var virkelig sjovt og vi blev vist alle ret fulde.....

Vi sov paa Ibis hotel, og wow hvor havde jeg toemmermaend da jeg vaagnede soendag morgen.

Mig og Maya laa i min koeje paa platformen naesten hele soendag og hoerte god musik og havde lidt ondt af os selv. Men det var det hele vaerd, for byturen var godt nok sjov!

I mandags havde vi House project hele dagen. Vi skulle lave et eller andet projekt her paa platformen. Vi valgte at dekorere koejesengene lidt, saa vaerelsene ikke er saa kedelige mere, og det er blevet ret fint, selvom vi ikke er blevet helt faerdige endnu.

Igaar var vi ude at besoege et boernehjem for handicappede boern og unge. Der findes kun 2-3 boernehjem for handicappede i hele Kenya, saa det var ret specielt at vi fik lov til det. Samtidig siger det ogsaa noget om den maade man ser paa handicappede her i landet.

Det var en oplevelse fyldt med blandede foelelser. Det var virkelig dejligt at se, at der er nogen ildsjaele der braender for, at goere noget for dem, der normalt bliver set meget ned paa i denne kultur. De havde en form for skole for dem hvor de havde fag som "gaa en tur", "hoere musik" og en masse andet. Alligevel er standarten jo ret meget under den vi er vant til i Danmark - de ansattes arbejde bestaar prmaert i, at goere de praktiske ting, der er ikke saa meget omsorg og paedagogik inden over. Det var en smule graenseoverskridende at vaere der, for mange af dem var virkelig handicappede og sad bare ude i solen og kunne ikke rigtig goere noget. Vi maatte ikke tage billeder derinde - det kan man jo paa en maade godt forstaa. Jeg tror heller ikke der var nogen af os, der ville have lyst til at tage billeder der, for i forvejen virkede det lidt maerkeligtl, at gaa rundt i en stor gruppe paa 18 mzunguer og kigge paa dem. Det havde nok fungeret bedre, hvis vi var blevet vist rundt i mindre grupper.

Et af de store probleer med boernehjemmet var ogsaa, at personalet ikke vidste, hvad de skulle goere med beboerne efter de var fyldt 18, fordi dr simpelthen ikke rigtig er tilbud for handicappede her i landet. Indtil videre havde de beholdt de faa der var fyldt 18, fordi alternativet er, at de bliver sendt tilbage til deres community, hvilket ikke er en god loesning. Det er lidt hjerteskaerende, isaer naar jeg selv har arbejdet med en handicappet i Danmark og ved, hvor fantastisk et menneske han er. Vi er heldige i Danmark!

I dag har vi Documentation project. Vi skal lave et projekt i smaa grupper, der giver et positivt syn paa en mindre gruppe her. Jeg er i gruppe med soede Emma og vi har valgt at lave et projekt om de prostituerede i Nanyuki by og vi har valgt mediet billeder. Vi skal moedes med dem i aften paa en bar inde i byen, saa indtil nu, har jeg brugt dagen paa at slappe af, ligge i solen, hygge og grine og skrive dette indlaeg. Laekker dag. Det aergelige er, at vi gaar glip af vores yndlingsaftensmad - chapati - her paa platformen i aften, fodi vi skal spise inde i byen, men pyt.

Jeg elsker livet og Afrika lige nu!

Haaber i alle har det godt derhjemme - jeg savner jer lidt nogen gange.

Kram fra Kenya

De fine tasker fra the woman-group

 Community work paa den lokale skole

Toesehygge paa the dormans

Alle toeserne inden byturen i Nanyuki

Mount Kenya og en masse andet fedt

Wow hvor er der sket meget siden sidst jeg har skrevet. Derfor bliver det nok også et lidt langt indlæg det her. Jeg har lånt søde lærkes computer, til at skrive dette indlæg, så jeg har æ, ø og å – wuhu!

Jeg har det rigtig godt og vi hygger os og har det så sjovt her på platformen. Vi griner rigtig meget, det er virkelig fedt. Det er lidt mærkeligt, at halvdelen af tiden her på platformen allerede er gået. Heldigvis er de fleste med på, at vi mødes på Zanzibar efter vi har haft de tre måneder i familierne og vores frivillige arbejde, så det er dejligt.

I tirsdags var vi ude at observere på en lokal skole, som vores lære James har været med til at starte op. Det var en sjov oplevelse. Undervisningsformen er meget anderledes, end hvad vi er vant til i Danmark. Mig og tre andre var inde i en 4. klasse som havde science. De lærte om tænder i den time vi observerede. Meningen var, at vi skulle observere tirsdag og så selv undervise dem i en lektion om onsdagen.

De 46 elever i klassen sad på små bænke helt klemt sammen og nogle kunne ikke engang være der, så de måtte stå op. De havde meget respekt for læreren – de stillede sig op da hun kom ind i klassen og sagde alle godmorgen til hende i kor. De satte sig først ned, da hun gav dem lov. Det meste af undervisning foregik på den måde, at hun sagde noget og så gentog eleverne i kor det hun lige havde sagt. Til sidst skulle de bruge deres pause på, at skrive dét ned i deres notesbøger som læreren havde skrevet på tavlen i løbet af timen.

Efterfølgende gik vi tilbage på platformen og planlagde vores undervisning til næste dag. Vi ville lære dem ”hoved, skulder, knæ og tå” sangen, snakke om forskellige kropsdele og lære dem ”du skal klappe hvis du er i godt humør” sangen.

Undervisningen gik godt dagen efter, selvom de allerede kendte sangene. Måske forstod de ikke helt, alt hvad vi sagde, men det var sjovt at prøve og få en lille forsmag på det, vi kan komme ud for, når vi skal lave vores frivillige arbejde.

Tirsdag aften havde vi BBQ-night, vildt læks! Det var burgere med friske grøntsager og en ægte hakkebøf- hvad siger i så?! Vi lavede selv maden og gik og hyggede hele aftenen. Vi lavede så meget guacamole, ati tror det er løgn. De har de vildeste avokadoer hernede – mums! Efter vi havde spist, legede vi gæt og grimasser. Det var en rigtig dejlig aften!

Torsdag skulle vi lave en workshop med nogle af de lokale afrikanere. Det var meget inspirerende. Vores workshop handlede om seksualitet, og vi havde arrangeret det på den måde, at vi havde skrevet nogle forskellige statements op på store papirer, og derefter skulle de stille sig på en lang linje, hvor den ene ende var enig og den anden ende var uenig og midten var hverken eller. Derefter snakked vi om, hvorfor man havde stillet sig dér hvor man havde. Det var sjovt at se hvor uenige, men også hvor enige vi danskere og afrikanerne kunne være. Jeg tror at alle fik noget godt ud af det.

Nå så kom Mount Kenya turen. Puha siger jeg bare!! Mount Kenya er Afrikas 2. højeste bjerg. Det er 5000 meter højt og vi skulle bestige det over tre dage. Vi var ni der tog af sted på turen, de andre tog paa safari i stedet for. Det venter amanda og jeg med, til vi kommer til Tanzania - der kommer vi jo til at bo rigtig taet paa nogle af de bedste safariparker der er i Afrika.

Første dag gik vi ni kilometer. Det tog ca. fire timer. Det var lidt hårdt, for det var virkelig varmt. Stigningen var ikke så hård på første dag. Vi ankom til old moses camp kl. ca. 16 om eftermiddagen – en lille hytte, men meget hyggeligt. Der var desværre kun otte senge på vores meget lille værelse, så Amanda og jeg måtte dele en meget hård seng. (okay, er tilbage paa afrikaner computer nu) Saa ingen af os fik sovet saa meget den nat, ogsaa fordi det var sindsygt koldt om natten, fordi det var hoejt oppe.

Vi fik mega laekker morgenmad da vi skulle op naeste dag: aeg, pandekager, poelser og the. Vi skulle gaa 14 km paa anden dag. Vi skulle igennem tre dale, det var virkelig smukt. Denne dag var ogsaa haardere end den foerste. det gik op ad meget af tiden og der er jo ikke saerlig meget ilt i luften, naar man er saa hoejt oppe. De tog os ca. ni timer at gaa de 14 km og saa naaede vi til det smukkeste sted, hvor vi skulle sove.

Vi blev vaekket kl. 2.30 den nat og skulle bestige det sidste og helt klart det haardeste stykke. Vi gik i moerke 5 km naesten lodret op med vores pandelamper. Det var helt vanvittigt altsaa. Jeg fik desvaerre rigtig meget hoejdesyge og foelte jeg skulle besvime tre gange fordi jeg var saa svimmel. Jeg naegtede bare at give op - jeg var ikke gaaet saa langt, for saa ikke at naa toppen. Der var heldigvis en rigtig soed guide med, som hjalp mig og sagde, jeg skulle gaa rigtig langsomt, ellers ville jeg ikke kunne komme hele vejen op. Det var meget mere udfordrende end jeg havde regnet med. Vi skulle klatre paa klipper, og der var nogle steder, hvor det var meget vigtig man var fokuseret, for hvis man faldt, ville man altsaa doe. Saa langt ned var der.

Vi naaede heldigvis alle toppen kl. 6-6.30 og saa den smukkeste solopgang jeg nogensinde har set. Den rus man fik, da vi endelig naaede toppen var fantastisk. Det er det vildeste jeg har proevet i mit liv. Nok baade det vaerste og det bedste jeg har proevet. Jeg faeldede ogsaa en lille taare da vi kom op, fordi det havde vaeret saadan en stor udfordring, og jeg endelig havde klaret det!

Efter vi havde staaet deroppe skulle vi ned af bjerget igen, og det var da godt nok en mindst ligesaa stor udfordring som det var at komme op! Det var ikke sjovt. Mine knae gjorde sindsygt ondt, og man faldt hele tiden, fordi der laa smaa sten over det hele. Der var saa stejlt ned, at vi havde svaert ved at forestille os, at vi hvde gaaet op ad der! Det var jo ogsaa blevet lyst da vi gik ned. Turen ned foeltes virkelig lang, men efter ca. 2,5 timer naaede vi ned til det sted, vi sov 2. nat. Her fik vi en virkelig tiltraengt morgenmad, inden vi skulle gaa de sidste 14 km tilbage til den camp vi havde sovet i den foerste nat. Det var bare en virkelig haard dag. Mine knae gjorde saa ondt og vi ville bare gerne hjem. Vi blev koert de sidste ni km ned ad bjerget. Det var dejligt! Vi gik naesten 50 km paa tre dage. Det var tre vilde dage! Det var saa haardt, men efter den tur foeler jeg, at jeg kan klare naesten alt. Jeg er ret stolt over mig selv, og over alle de andre der var med paa turen. Det var en vild fed oplevelse at faa sammen.

I dag har jeg vaeret noedt til at holde en "sygedag", fordi min krop simpelthen er saa udkoert efter bjergbestigningen. Mine knae goer rigtig ondt og min venstre fod er haevet virkelig meget op, saa jeg ikke kan gaa paa den - oev. Det er som om der er kommet noget vaeskeindsamling i den og den er ret roed, men jeg haaber det er bedre imorgen!

Ellers har vi det alle rigtig godt. Jeg nyder at vaere her!

Kram

Her er lidt billeder fra den sidste uge:

Charles og Jonathan til BBQ-night

En masse oplevelser!

Pyha hvor er der sket meget de seneste dage! Der er saa meget jeg har lyst til at fortaelle om, men det er ret svaert, for lige meget hvor meget jeg forklarer om det, vil det nok ikke kunne forstaas som det praecis er i virkeligheden! Bare den koeretur fra platformen til Nanyuki by i matatuerne, ville jeg kunne snakke om i timevis tror jeg. Vi oplever saa meget hele tiden og jeg er bare saa glad for, at jeg har nogle vildt dejlige mennesker at opleve det hele med. Det er dejligt at maerke alle er begyndt at falde paa plads her - inklusiv mig selv. Jeg vil alligvel proeve at fortaelle lidt om de seneste dage.

Undervisningen er rigtig spaendende og jeg kan godt foelge med selvom stort set alt foregaar paa engelsk - jeg laerer nye ord hver dag - skoent! Vi er paa en masse udflugter og laerer om en masse forskellige ting, der er relevant for vores senere ophold. Deres kultur er jo virkelig anderledes i forhold til vores. En af vores laerer hedder James. Han er vild soed og mega sej og er villig til, at dele ud af en masse historier. Han er masai, men er kun ca. 160 cm og lidt smaatyk (masaierne er kendt for, at vaere hoeje og tynde). Han har to koner - den foerse valgte hans far til ham og den anden valgte han selv, men han elsker dem begge lige hoejt. Han bor ikke med nogle af dem, men er ved dem lidt paa skift. James' far havde selv 12 koner, saa James har 25 soeskende han kender til. Det er ikke saa normalt, at man har flere koner i dag, men det er ret sjovt at hoere om!

I torsdags legede vi med de lokale boern i omraadet, de er saa soede og virkelig dejlige at vaere sammen med! Vi sjippede, dansede, kastede med boldt, spillede fodboldt og en masse andre ting med dem - det bliver spaendende naar jeg skal ud paa boernehjemmet.
I fredags var vi ude at besoege nogle i lokalomraadet og se hvad de arbejde med. Det var lidt haardt. En mor sad med sit barn paa armen og havde en form for baal, for at lave kul hun kunne saelge. En saek med 90 kg kul i kunne hun saelge for 1000 kenyanske shillings - det svarer til ca. 70 danske kroner. Hun kunne lave 4 saekke paa en maaned. En anden huggede sten til firkanter saa man kunne bygge med dem - han fik 50 kenyanske shillings pr. sten - det svarer til ca. 3,5 danske kroner. Det er lidt vildt.
Senere var vi ude i slummen inde ved byen. Det var ogsaa noget af en oplevelse! Hver gang vi er paa "tur", bliver vi delt op i mindre grupper og har en guide med hver, som er kendt i det omraade vi besoeger. Vores guide boede i slummen, saa vi kom foerst paa besoeg i hans lille vaerelse. Saa satte han lige Natasja cd'en paa og begyndte ellers at fortaelle om alt muligt. Virkelig speciel oplevelse at sidde i Kenya og hoere Natasja. Jeg havde faktisk svaert ved, at koncentrere mig om, hvad han sagde, fordi jeg kun kunne hoere Natasjas stemme.

De fleste af os besluttede at blive inde i byen den aften saa vi tjekkede ind paa et lille hotel inden vi tog ud og spise. Det var en sjov oplevelse. Vi bestilte 8 kilo koed (meget af det var ben, fedt og sener som skulle skaeres fra), nogle madpandekager, noget spinat og kaal og noget tomatsalat med roedloeg. Der gik halvanden time foer vi fik maden - det er jo african time - og saa intet bestik, saa vi valgte at goere det paa deres maade, og spise med fingrene. Det var rigtig laekkert i forhold til, at vi faar boenner baade til frokost og aftensmad her paa platformen. Det var ogsaa vildt laekkert at faa noget friskt! Efter et kvarter kom de for at tage vores tallerkner og selvom mange af os stadig var igang med at spise, tog de bare tallerknerne. Saa vi maatte ligeforklare dem, at vi gerne ville spise videre. Vi gav hver ca. 35 kr. for maden ink. oel, som vi ogsaa alle havde bestilt.
Efter maden tog vi hen til en "club", hvor vi festede og blev lidt fulde - vi dansede med afrikanerdamer (afrikanske prostituerede) hele natten. Det var vildt sjovt og de var mega soede alle sammen. De har slet ikke det samme syn paa prostituerede her, som vi har derhjemme.
Efter tog vi en taxa til hotellet, for man maa ikke gaa ude naar det er blevet moerkt - ikke engang 200 meter. Det var dejligt at sove der. Vi gav havde der svarer til 70 kr. hver for at overnatte der, saa det var fint.
Naeste morgen spiste vi morgenmad paa en cafe som var mere vestlig. Vi fik frisk frugt og roeraeg - laeks laeks laeks!!!

I dag var vi en lokal kirke. Det var ogsaa e meget sjov oplevelse! Det ser helt anderledes ud end i Danmark. Egentlig er det bare en form for lerhytte med smaa baenke i. Den var fyldt helt op og gudstjenesten forgik paa en meget interresant maade. Der var masser sange og alt foregik paa swahili. Paa et tidspunkt spurge de os saa, om vi ville komme op og synge en sang, og det ville vi gerne, saa vi stillede os alle op og sang Buster sangen i kor. Det var rigtig hyggeligt.


Til morgenmad faar vi noget der hedder hirsegroed med vildt meget sukker i. Det er det eneste mad jeg har svaert ved at spise. Det er rigtig blevret og bare helt vildt soedt! Men jeg proever virkelig at vaenne mig til det. Jeg vil saa gerne kunne spise det mad de spiser her! Ellers er det som sagt mest bare boenner med ris, kartofler eller et eller andet andet. Det smager fint, men ikke af saa meget, og man savner virkelig nogle friske groentsager, men jeg klager ikke.

Amanda og mig er begyndt at loebe - det er sindsygt haardt, fordi vi bor i bjergene, saa der er ikke saa meget ilt i luften. Men der er rigtig smukt her, saa det vejer lidt op for det, og saa kommer vi jo i god form.

Der er rigtig varmt - faktor 50 er paa hele tiden.
I dag har jeg vasket toej som en aegte vaskekone!

Kram til jer :)

Nogle af de soede boern vi legede med

Boernene elsker mit haar. Mange vil gerne roere det, og saa begynder de bare at flette. Jeg tror det er fordi mit haar er saa langt som det er. De fleste her er nemlig skalede eller har virkelig kort haar

Et billede fra slummen i Nanuyki

Vores mad den aften vi blev i Nanuyki. Tjenerne foeslog, at vi skulle have 14 kg koed til 14 mennesker. Vi noejeds dog med 8 kg, og det var helt fint:)

Endnu et billede af maden

Fyldt op med nye indtryk

Saa er vi ankommet og har vaeret her i halvandet doegn. Det var en ret haard tur herhen synes jeg - to forskellige fly (med intet benplads) og derefter en ca. 5 timers lang bumle-koeretur, da vi endelig var landet i Nairobi kl. 4 om natten i deres tid (de er to timer foran). Jeg havde slet ikke sovet hele flyturen og kunne kun sove sammenlagt ca. tre kvarter paa koereturen, saa jeg var virkelig traet da vi ankom her til platformen!

Vi fik ikke rigtig noget tid til at slappe af igaar, der var naesten bare "ligepaa og haardt" med det samme. Det var lidt overvaeldende, for i forvejen var der en masse nye indtryk. Vi gik ogsaa alle i seng kl 20-20.30 igaar, fordi vi var saa traette. Saa naesten 11 timers soevn i nat - perfekt!

Jeg kan maerke at rejsen allerede har sat en masse tanker igang hos mig. Det er maerkeligt lige pludselig at vaere "den eneste" hvide blandt en masse sorte. Mange kigger og fniser lidt naar man gaar forbi, men det maa vi jo nok bare vaenne os til.

Da vi koerte herhen saa vi vildt mange seje ting! Bl.a. saa vi zebraer - jeg foelte naermest allerede jeg var paa safari :D

Alle her paa platformen er virkelig soede! Daraja pigerne bor i andre huse som os og har heller ikke undervisning de samme steder som vi har. De viste os rundt paa omraadet igaar og var bare rigtig soede og imoedekommende. Vi skal spise med dem hver tirsdag og torsdag oppe i deres spisesal, det er ret fedt synes jeg. Ellers har vi platformen som ligger ca. 100 meter vaek fra Daraja pigernes huse, saa vi kan have det lidt for os selv, det er til gengaeld ogsaa meget dejligt - saa kan vi vise knae og skuldre naar vi er der.

Jeg sover paa vaerelse med 6 andre soede piger i koejesnge, det er rigtig hyggeligt og jeg er lidt overraket over hvor hurtigt jeg egentlig foeler mig lidt hjemme her. Alligevel er der jo bare saa mange ting der er anderledes.

Naar vi skal paa toilettet maa man ikke traekke ud, hvis man kun har tisset, og man skal helst benytte "hullet". Det er et lille skur med, ja, et hul i jorden som er uendelig dybt tror jeg. Der er heldigvis braet paa hullet, saa det er faktisk overhovedet ikke slemt at bruge synes jeg. Vi maa ikke traekke ud, fordi det er toersaeson, saa hvis alt vandet i floden bliver brugt, er det ikke godt. Vi deler ogsaa det vand, med alle andre i det omraade vi bor i, saa man skal virkelig spare. Til gengaeld er min bade muligheder naesten blevet optimeret. Vi bader i vand der er blevet varmet op ad solen, men brusekabinen er nok 3 gange saa stor som den jeg har derhjemme. men man skal jo vaere hurtig!
Maden er slet ikke slem! Og undervisningen er sjov indtil videre - det skal jeg nok skrive mere om.

Kram til jer i Danmark.
Jeg ligger lige lidt billeder ud:


Drumedar vi saa paa vejen herhen

Smarte Jonathan i minibussen

De soede piger der viste os rundt paa omraadet

En familie i Bushen vi besoegte i dag

2 dage til afrejse!!!

Så er det i overmorgen mit eventyr i Afrika starter. Jeg glæder mig simpelthen så meget, men samtidig er det en lidt mærkelig følelse jeg har i kroppen lige nu. Jeg skal undvære min familie og venner i 4-5 måneder og ved ikke helt hvad jeg kan forvente af hele turen. Heldigvis er det spændingen og sommerfuglene der fylder mest!
Jeg har fået vasket det sidste tøj der skal med og er snart klar til, at pakke det hele ned i min rygsæk - jeg er spændt på om det hele kan være der.... Det har været svært at finde ud af, hvad jeg skal have med af tøj. Man skal pakke lidt, men det skal være praktisk og samtidig noget jeg føler mig godt tilpas i, men jeg tror det er nogle gode ting jeg har fundet frem til turen :)

Jeg hedder Frida og er 19 år. I sommer blev jeg færdig på STX og har det sidste halve år arbejdet som handicaphjælper og som pædagogmedhjælper i en børnehave og vuggestue, for at tjene penge sammen til rejsen. Min drøm er at blive jordemoder en skønne dag, men først glæder jeg mig bare vildt meget til denne rejse jeg snart skal ud på!
Jeg rejser med Mellemfolkeligt Samvirke - Global Contact sammen med min veninde Amanda, som jeg har lært at kende i gymnasiet. Det har været rart at have en, jeg kunne gå at glæde mig med, og også rart at kunne dele oplevelsen med en god veninde.
På søndag flyver vi til Nairobi og herefter skal vi køre 4-5 timer ud til en by der hedder Nanyuki. Her skal vi bo sammen med 15 andre danske unge den første måned. Vi skal bo på global contacts platform i Kenya, som er en kostskole for Kenyanske piger, der hedder Daraja Academy. Her skal vi igennem en måneds højskole, hvor vi bl.a. skal lære swahili, lave workshops, besøge lokale og meget andet. Jeg tror det bliver virkelig sjovt og lærerigt!
Efter denne måned er vi 6 der rejser til Tanzania. De andre rejser enten til Uganda eller bliver i Kenya. Amanda og jeg skal bo i en by der hedder Arusha, som ligger meget tæt på Kilimanjaro. De andre 4 der skal til Tanzania skal bo i en by der hedder Tanga, fire timer væk fra os, ude ved kysten.
I Arusha skal vi bo ved en lokal familie og arbejde på et børnehjem. Her skal vi være i 3 måneder - det bliver virkelig spændende!
Efterfølgende har vi planer om at rejse på egen hånd i ca. en måned. Men først og fremmest skal det blive søndag så vi kan lette fra kolde Danmark med kurs mod en masse oplevelser og udfordringer de næste ca. 5 måneder.


Her er et billede af mig og Amanda