tirsdag den 8. april 2014

Vaileths fødselsdag og besøg fra Tanga

Det er ved at være lidt tid siden, jeg har skrevet et blogindlæg. Dagene går bare så hurtigt, uden jeg helt når at ligge mærke til det. Der er sket en masse siden sidste gang jeg skrev. Det er en vildt mærkelig følelse at vide, at vi skal fra familien om mindre end to uger. På den ene side glæder vi os helt vildt meget, til det der venter os, når vi rejser herfra, men på den anden side, bliver det også meget sørgeligt. Vi holder helt vildt meget af familien - selv kong S er vi begyndt at elske lidt. Det bliver også helt vildt hårdt, at sige farvel til alle børnene på børnehjemmet. Vi har ligesom fået en hverdag med en masse rutiner, som bliver svær at sige farvel til. Derudover har vi mødt en masse andre rigtig søde volontører - det bliver også mærkeligt, at skulle sige farvel til dem. Heldigvis kan vi jo holde kontakten, fordi de bor i Danmark, Norge og Finland, så det er top dollar! Vi har snakket om, at vi er virkelig glade for, at vi har tre uger på egen hånd, inden vi vender hjem til Danmark, fordi vi tror, at det ville være endnu sværere, at forlade det her sted, hvis vi vidste, at vi skulle direkte hjem. Nu kan vi lige nå at få endnu flere gode oplevelser, og nå at vænne os til noget, som er knap så Afrika-lokalt, som det vi bor i her, inden vi skal hjem til Danmark, som jo nok bliver et omvendt kulturchok.

Vaileth havde fødselsdag D. 28. marts - hun blev ni år. Vi havde spurgt dagen forinden, om de havde nogle specielle traditioner eller om der skulle ske noget bestemt på hendes fødselsdag, men det eneste de sagde var, at vi skulle have pilau (ca. 98% ris og 2% kød blandet sammen) til aftensmad, for det spiser man normalt til fødselsdage. Amanda og jeg havde købt et lille fotoalbum til hende i fødselsdagsgave, fordi hun har virkelig mange billeder, som bare lå i en lille konvolut. Gaven gav vi hende om morgenen. Vi havde lagt den i en fin rød gavepose med hvide prikker på og så havde vi bundet en ballon fast på posen. På til-og-fra-kortet, havde vi skrevet "to Vaileth, from Frida and Amanda, tillykke med fødselsdagen". Hun syntes, at det var sjovt vi havde skrevet det på dansk, og det virkede til, at hun blev rigtig glad for gaven. Da vi kom hjem, havde hun allerede puttet alle sine billeder ind i det.
Lige pludselig var huset fuld af børn - der skulle åbenbart være børneføz! Vaileth havde iført sig sin pæneste kjole og fine sko og kongen havde var også blevet klædt pænt på. Vores mor havde lavet pilau, til alle børnene og os og vi fik alle saftevand (det klammeste saftevand jeg nogensinde har smagt). Så skulle vi synge fødselsdagssang for Vaileth. De bruger happy birthday her, mens et lyder lidt sjovt, for det er jo ikke mange af dem, der kan engelsk. Efter vi havde sunget, sang Amanda og jeg en af de danske fødselsdagssange, det syntes de var rigtig sjovt. Vaileth pustede et lys ud, og vi kunne spise.
Vi havde lovet Vaileth at vi ville lave danske pandekager til hende på hendes fødselsdag, så efter maden gik vi igang. Heldigvis skulle vi kun lave til familien, fordi de andre børn skulle hjem. I den lille shop familien har, kan man købe mel og sukke, så vi gik jo bare derud og tog, hvad vi skulle bruge til pandekagerne. Det står i kæmpe bøtter derude, så man skal grave det op, med en stor ske. Vi opdagede, at melen var FYLDT med små larver. Wow det var ulækkert, men vi blev hurtig enige om, at det ville være umuligt at fiske bare 1/10 af larverne op. Desuden er det også altid det mel vores mor bruger, når hun laver chapati (en afrikansk madpandekage), så vi kunne regne ud, at vi måtte have spist tusindevis af laverne før. Så vi lavede pandekager med larver og spiste dem, da de var færdige.
Med til historien hører, at vi så for et par dage siden så, vores mor lavede chapati, og her siede hun melen gennem en si med meget små huller, så alle laverne blev siet fra. Meget rart at vide, men også ret pinligt, for nu er vi bange for, at de syntes vores pandekager var mega ulækre, fordi de godt vidste, at vi ikke havde siet melen.

Kong S har udvidet sit ordforråd. Han kan nu sige Amama, hvilket vi i starten troede betød Amanda, men det er åbenbart en fællesbetegnelse for Amanda og jeg. Det er nok fordi han ikke gider, at lære at sige Frida, så han kalder bare os begge for Amama. Hver gang jeg kommer ud fra værelset råber han: "Amama, Amama, Amama", og jo flere gange jeg siger: "Frida", jo højere råber han Amama og stamper i jorden. Så vi har opgivet at lære ham det, vi må bare begge være Amama.

Den fra Tanga har været og besøge os igen. De kom torsdag, hvor vi tog i byen på via via om aftenen. Det var sjovt og vi fik sunget en masse kareoke.
Om fredagen havde jeg lidt tømmermænd og kunne mærke at jeg havde brug for en dag for mig selv. Nogle gange har man bare brug for, at være lidt alene, når man er sammen med andre mennesker alle døgnets timer ellers. Jeg havde lige brug for, at ligge lidt i mine egne tanker, så jeg valgte at blive hjemme, da de andre tog ind til en pool, for at holde tømmermændsdag. Om aftenen mødtes vi oppe på vores lokale lille sted, og spiste aftensmad sammen.

Lørdag var en rigtig god dag. Desværre var Sigurd blevet syg, så han måtte blive hjemme. Vi andre tog ind på en restaurant, som hedder River house. Her kunne vi få en 4-retters frokostmenu, til 30.000 tanzanianske shillings (ca. 105 kr). Når man besøger stedet, støtter man de handicappede i området, og de har også en lille butik, hvor de handicappede har lavet alt lige fra smykker, tøj og glaspustede ting. Mange af tingene bliver solgt i hele verden, så det er et ret sejt projekt!
Da vi kom blev vi ført hen i nogle hyggelige sofaer i et smukt haveområde. Her skulle vi have vores velkomstdrink - man kunne vælge mellem sparkling wine eller passion juice, vi valgte alle fem vinen. Den blev serveret i fine glas, som man også kunne købe id eres butik. Efter velkomstdrinken, blev vi sat op til bordet. Der var vildt hyggeligt. Vi fik serveret en lille grøntsagssuppe med et stykke brød til, som først ret. Den smagte vildt lækkert, og vi var alle meget glade for, at få lidt mad, med noget smag i. Herefter fik vi to virkelig gode grøntsagssamosaer, med noget lækkert mango-halløj til. Til hovedret var der buffet. Det var simpelthen så lækkert, at vi alle fyldte vores tallerkner helt op og spiste så meget vi kunne. Der var 4-5 friske salater med bl.a. friske bønner og tomater. Så var der en grill, hvor man kune få både virkelig lækkert oksekød, kylling, fisk og noget vegetar noget. Mmmmh! Til dessert fik vi 4 små skåle - den første var der lidt frugt i, den næste var der nogle friturestegte (ja det er svært at undgå desværre...) kokoskugler, den tredje var der kaffebønner overtrukket med chokolade og den sidste var der et lille stykke kage. Til desserten kunne vi vælge at få enten the eller kaffe til.
 Vi var alle helt proppede da vi gik derfra, men det var virkelig pengene værd og Amanda og jeg har snakket om, at tage derhen en til gang, inden vi skal videre herfra.
Jonathan tog hjem til Sigurd og vi fire piger brugte resten af dagen på masaimarkedet i Arusha. Amanda og jeg var begejstrede for, at have Sara og Theresa med, for så følte vi ikke selv, vi købte så meget.

Søndag tog vi ud til det hotspring, Amanda og jeg skulle have været id end af jeg desværre blev syg. Vandet var sindssygt lækkert, og det var dejligt at bade lidt. Det lå i rigtig smukke omgivelser, så det var helt idyllisk.
De fire fra Tanga, ville gerne til Moshi, som ligger tæt ved det hotspring vi var i. Det tager ca. 1-1,5 time at køre fra usa leganga til moshi. De havde fået installeret sig på et hotel og Amanda og jeg valgte, at blive i Moshi og spise aftensmad med dem. Planen var, at vi ville tage en bus hjem bagefter. Det var bare så hyggeligt, at vi kom tila t sidde og hænge der, så pludselig var klokken mange, og det var lidt for sent til at tage hjem. Vi fik lov til, at klemme os ned i Sara og Theresas senge, så vi ikke skulle betale for et værelse. Så hele aftenen sad vi på tagrestauranten på deres hotel, med udsigt til Kilimanjaro og drak cocktails - dejlig dag! 

Jeg nyder livet.

Kram

Ingen kommentarer:

Tilføj en kommentar