Amanda og jeg har vist dem lidt rundt i området og fortalt om steder, vi synes, de skal besøge. Det er så mærkeligt, at gå at vise det hele frem, når vi er vant til at bo her. På en måde er jeg lidt misundelig på dem. De har næsten hele deres tur og en masse fede oplevelser foran dem, men jeg glæder mig nu også til at komme videre herfra. Der er bare så mange ting, jeg kommer til at savne og det er lidt hårdt, når jeg ved, at der er lille chance for, at jeg kommer tilbage. Jeg tænker, at det må være et godt tegn, at tiden er gået så stærkt her - det må betyde at det har været fedt at være her. Jeg tror, at rigtig mange af de oplevelser og erindringer jeg har med mig, først rigtig kommer frem, når jeg kommer hjem til Danmark igen. Jeg lægger ikke mærke til, at jeg går rundt i en afrikansk landsby hver dag mere, jeg er her bare. Men det bliver nok rigtig mærkeligt at komme tilbage, og dér går det nok op for mig, hvor anderledes dette miljø er. Det er utroligt, så hurtigt man kan vænne sig til, at være i så anderledes omgivelser. Selvfølgelig er der ind imellem ting, som jeg savner helt vildt meget derhjemme, men det er ikke noget jeg går og længes efter hver dag. Det er ret sjovt.
Den sidste uge har været travl. Der bar været en masse ting, vi gerne ville nå en sidste gang, og så har der været nogle praktiske ting, vi skulle have styr på.
Vi var ude at spise "afskedsfrokst" med Malene og Fanny i søndags. Det var vildt hyggeligt og lækker mad! Fanny tog hjem i går, så det var også en slags afsked for hende. Vi hyggede os, og jeg er sikker på, at jeg rigtig gerne vil se de piger igen på et tidspunkt.
Amanda og jeg har været en sidste gang på masaimarkedet, hvor vi skulle købe lidt gavner og ting til os selv. Det er altid sjovt at være der. Man skal bare fylde sig selv, med en god omgang tålmodighed og stædighed, inden man tager derhen. De er vant til hvide mennesker på markedet, så man bruger virkelig lang tid på, at prutte om priserne. Jeg er heldigvis en hardcore prutter, hvad det angår! Flere af dem, der har boderne kan også genkende os, fordi vi har været der ret mange gange, og så hjælper det også, når man kan tallene på Kiswahili. Så forstår de, at man ikke bare er en mzungu, som er på safariferie et par uger, men er lidt mere lokal.
I mandags blev vi interviewet af en dansk sociologistuderende, som var ved, at skrive sin speciale indenfor frivilligt arbejde. Hun havde fået Moodys nummer gennem Mellemfolkeligt samvirke, og spurte om vi ville hjælpe hende med det. Det ville vi selvfølgelig gerne. Hun interviwede os hver især og spurgte om alt muligt forskelligt. Nogle af spørgsmålene var virkelig svære at svare på, fordi jeg virkelig skulle sidde og tænke de sidste 3,5 måned igennem, men jeg tror hun var glad for vores hjælp.
Så har vi været med vores mor til skrædder. Vi ville gerne have syet nogle forskellige tasker og dem får vi imorgen. Det er vi virkelig spændte på at se! Så har vi også en ekstra taske, til nogle af se ting, vi har fået anskaffet os hernede.
I dag fik vi købt en dvd med alle afrikanerhits, så det er mega fedt. Vi er jo begyndt at kunne mange af sangene, efter vi har hørt dem på repeat de sidste tre måneder.
Igår var jeg ved frisøren. Jeg ville gerne have lavet små fletninger i mit hår. Frisøren var rigtig sød, og hedder Janeth ligesom vores mor. Hun sagde, at det ville komme til, at tage 1,5-2 timer, så det var jo perfekt. Efter seks timer, var hun stadig ikke færdig. Jeg tror hun havde undervurderet mængden af mit hår, og hun blev ved med at sige: "Oh so long hair". Det endte med, at jeg måtte spørge, om vi kunne gøre det færdigt i dag, fordi vi havde lovet, at lave suppe til aftensmad i familien og klokken var ved at være mange. Det kunne vi heldigvis godt, så jeg tog derop imorgen inden arbejde. Det tog i alt 7,5 time, at flette hele mit hår, men nu er jeg også 204 fletninger rigere og det ser ret cool ud synes jeg. Nu mangler jeg næsten kun hudfarven, så kunne jeg gå for, at være en ægte afrikaner.
Imorgen er vores sidste dag. Det bliver så sørgeligt, at sige farvel til det hele. Jeg kommer til, at savne alle de mennesker jeg her mødt her, men også bare miljøet, huset og omgivelserne. Heldigvis venter der os meget godt. Jeg skal bare loge have overstået en lidt hård weekend. Imorgen, fylder min skønne lillesøster, Tilde, 18 år. Det er en stor dag, og jeg er ked af, at jeg ikke kan være med til at fejre hende. Det er lidt ekstra svært, når jeg i forvejen savner hende sindssygt meget og bare virkelig gerne ville kramme hende. Heldigvis går der ikke så lang tid før vi ses, og jeg skal forhåbentlig Skype med hende imorgen, så jeg kan synge en fødselsdagssang for hende. På lørdag skal min kusine giftes, og det er endnu en begivenhed, som jeg er virkelig ked af, at gå glip af. Lørdag bliver o forvejen en kedelig dag, fordi vi skal sidde omkring 12 timer i bus til Dar es salaam. Jeg har hele tiden vidst, at jeg ville gå glip af disse ting, men det bliver nu lige lidt ekstra hårdt, når det ligger lige rundt om hjørnet. Heldigvis oplever jeg så mange gode ting, så det er til at bære.
Jeg har en mærkelig blandet følelse i kroppen. Jeg glæder mig rigtig meget, til at rejse videre sammen med Amanda og se de fleste af dem fra højskolen på Zanzibar, men wow, der er mange ting, jeg kommer til at savne ved dette fantastiske sted - Usa leganga.
Jeg glæder mig lidt til, at denne weekenden er overstået, så vi kan nyde livet. Bade, sole os, drikke drinks, feste, slappe af og vænnes til noget, der er knap så Afrika-landsby-agtigt, inden vi skal hjem til Danmark.
Kram
Ingen kommentarer:
Send en kommentar