Vi er begyndt at planlægge vores sidste dage her i usa leganga. Der er nogle ting vi gerne vil nå, inden vi tager herfra, og for, at det ikke skal blive stresset de sidste par dage vi er her, har vi sat dage af, til de forskellige ting.
I dag ankommer tre nye danske volontører til vores familie. Vi skal bo sammen de sidste dage vi er her. Jeg tror, at de skal være her tre måneder ligesom os. Det er en lidt mærkelig følelse, at der kommer nogle andre i "vores" familie, men vi glæder os til at møde dem. Så man vi vise dem lidt rundt i området, og fortælle hvilke fede ting, de skal nå at opleve, mens de er her.
Vi har sørget for, at købe en bolle og lidt frugt til dem, til de kommer. Da vi ankom, havde vi næsten ikke fået noget mad hele dagen, og vi spiser først aftens mad omkring kl. 20, så vi var vildt sultne.
Amanda og jeg har rykket værelse for de sidste 8 dage. De andre volontører skulle have vores værelse, så nu har vi fået det der plejer at være forældrenes værelse, og så sover de i et værelse i et andet hus, de sidste dage vi er her. Sengen er vildt lækker i vores nye værelse, i forhold til den anden, mens er lugter ret meget af tis, fordi kong S ofte sover hos dem, og det er altså ikke lige altid, han får en ble på. Men pyt med det. Vi er lidt spændte på, hvordan det bliver, at bo fem volontører i det lille hus. De nye volontører kan i hvert fald se frem til verdens bedste værtsfamilie.
Imorgen skal vi på vores lokale sted og spise aftensmad med vores familie og på søndag har vi afskedsfrokst med de pige vi har mødt gennem arbejdet. Vi skal spise på det lækre sted, vi også spiste med dem på Tanga.
Der er kommet et par nye babyer på børnehjemmet. Den ene er blevet efterladt og den andens mor døde ved fødslen. Det slår mig stadig ofte, hvor sørgeligt det er, at være 7 dage gammel og ikke have nogen familie. Jeg husker så mig selv på, at det er et godt børnehjem de er havnet på, og at de faktisk er ret heldige i forhold til rigtig mange andre børn her. En af de andre babyer har fået et slemt sår rund om munden og er helt hævet og hvid inde i munden. Hun har haft virkelig svært ved at spise, fordi hun har så mange smerter. Det er virkelig ikke godt, for hun er for tidlig født og meget lille i forvejen, så hun skal ikke tabe sig. Heldigvis fik de hende tjekket på hospitalet, så det går langsom fremad med hende. Lille Bahati. Jeg holder mere og mere af børnene for hver dag der går, og synes tanken om, snart at skulle væk herfra føles underlig. Jeg kommer til at savne dem!
Imorgen er der præcis en måned til, at vi skal hjem. Det er vildt mærkeligt. Som jeg har skrevet før, er tiden bare fløjet afsted. Vi glæder os begge lidt til at komme hjem, men vi elsker også at være her. Den ene dag har jeg lyst til, at blive her for evigt og den næste, synes jeg egentlig, at det er okay, at vi skal hjem om 31 dage. Nu har vi også indstillet os på, at skulle hjem D. 12 maj, så det bliver nok okay.
Vi har det godt og nyder den sidste tid i usa leganga
Kram
Ingen kommentarer:
Send en kommentar