Bare en lidt dårlig dag

Afrika er ikke altid lige sjovt. Selvom vi elsker at være her, og oplever vildt mange spændende ting, er der dage hvor man længes en lille smule hjem. I dag har været en af de dage, og så kan man have en tendens til, at vende nogle af de ting der ellers kan være charmerende ved Tanzania til nogle irriterende ting. Jeg vil prøve at fortælle lidt om disse ting i dette indlæg - det er ikke altid lutter lagkage. Sådan ville det jo også være, hvis jeg var derhjemme i Danmark, så ville jeg også ind imellem have en dårlig dag.
Kong S har fået en værre hoste og hyler mere end normalt (det vil sige RIGTIG MEGET). Amanda og jeg har været i Arusha i dag, fordi vi skulle købe en gave til Vaileth, som har fødselsdag i overmorgen. Da vi kommer hjem til Usa leganga er der så mudret og mørkt, at jeg er ved at glide hele tiden og samler mig flere centimeter mudder under mine sko. Da vi kommer hjem, er kl. ca. 19.15 og er vi vildt sultne. Vi plejer at spise aftensmad ca. kl. 20, men i dag får vi først mad kl. 20.30. Vi er virkelig sultne og ind kommer et fad med.... Kartofler! Det er ikke bare kartofler, men søde kartofler hvilket absolut ikke gør måltidet bedre. Vi får ikke andet til, og kartoflerne har brune pletter over det hele. Man kan ikke spise meget af dem, før man får kvalme, fordi de simpelthen er så søde - ligesom en dessert nærmest. Jeg spiser en halv kartoffel, selvom jeg er virkelig sulten, kan jeg ikke få mere ned. Det virker som om, at vores mor har lidt dårlig samvittighed over måltidet, for hun har serveret the til, hvilket vi aldrig normalt får til aftensmad. Jeg drikker to kopper the i stedet for aftensmaden, alt imens Kong S piber og græder mens han bliver madet med grød. Jeg trænger virkelig meget til, at få noget smag ind i min mund! Det mad vi får, smager stort set af intet. Vi putter salt på, og så smager det af salt - læks...
Da vi er færdige, har jeg virkelig lyst til noget vand og skal også sluge min malariapille, så jeg går ud til køleskabet, for at fylde min flaske op, med det vand, familien skal koge til os. Da jeg åbner køleskabet, der altid lugter er virkelig rådden banan og de ca. 20 kakerlak lignede dyr der bor derinde, er flygtet om bag nogle flasker, ser jeg, at der ikke er noget vand. Vi har kun lidt bundsjatter på værelset, så jeg spørger Vaileth, om der ikke er noget, og hun svarer bare: "No, maybe tomorrow". Så jeg både sluger min malariapille og børster tænder i de bundsjatter jeg kan finde i gamle flasker på værelset.
Så skal jeg lige tisse af og her skal man altid passe på, at der ikke er 30 myg, der når at stikke en mellem balderne, inden man er færdig - ja, det lyder sjovt, og vi griner da også af det, men nogle gange ville det virkelig være rart, at kunne tisse på sit eget toilet.
Da jeg skal sige godnat til Vaileth, ser jeg, at hun sidder og gennemslikker den ske, som altid er nede i sukkeret, som vi alle bruger og bagefter bare stikker den ned i sukkeret igen. Også rigtig læks.
Vi ligger endelig i sengen og så opdager vi, at de klamme dyr, vi før har haft problemer med, sidder i en hel hær og har lavet baser i to af hjørnerne på vores myggenet. Dyrene ligner en blanding mellem en kæmpelus og en flåt. Jeg prøver at dræbe dem, men tanken om at de bor i både madressen (som i øvrigt er en virkelig tynd skummadras, hvor man kan mærke brædderne i sengen igennem) og i vores hovedpuder gør mig virkelig utilpas. Jeg synes det er sindssygt ulækkert og vil gerne have dem fjernet hurtigt!
Vi har lige slukket lyset på vores værelse, fordi lampen blinker for meget til, at man kan holde ud, at den er tændt. Jeg tror, at selv folk uden epilepsi, ville kunne få et sådant anfald, ved at være for længe i vores værelse, med lyset tændt. Jeg tror heldigvis, at de vil ordne det imorgen. Selvom vi ikke har sagt noget, har de godt kunne se, at det var galt med lyset, for det blinker helt ud i gangen, når det er tændt.
Nu vil jeg lægge mig til at sove, og glæde mig til, at blive vækket kl 4.30 imorgen tidlig, af de to haner der bor lige ude foran vores dør.

Til gengæld så vi Kilimanjaro i dag, da vi tog hjem fra Arusha, hvilket er virkelig sjældent - yes!

Vi glæder os over, at dage som disse er sjældne og vi næsten altid er helt tossede med Tanzania!

Kram