Da vi ankom lørdag eftermiddag var vi sindssygt spændte på at møde familien! Vi blev taget imod i huset af Janeth - vores værtsmor og Vaileth, som er barn i huset. Hun er otte år og kan snakke engelsk, så vi hygger os ret meget med hende. Moren snakker ikke engelsk, men hun prøver og kan forstå få gloser. Ellers bruger vi vores kropsprog. Familiens 1,5 årige søn, Simon, lå og sov da vi ankom, men han vågnede lidt efter, og han har lige skulle se os an, men nu kan han godt lide at lege med os. Moody, vores værtsfar, mødte vi først dagen efter vi ankom, fordi han først kom hjem fra arbejde efter vi var gået i seng. Han er virkelig sød og snakker ret godt engelsk, så hvis vi har spørgsmål til noget, kan vi altid spørger ham. Han sagde som det første, at vi bare skulle "feel free, this is your home", så det er virkelig rart. Det eneste der er lidt ærgerligt er, at han arbejder virkelig meget. Han tager afsted inden vi står op og kommer først hjem 20-20.30. I huset er der også en housegirl, som hjælper med det praktiske arbejde, men hun forstår ikke et eneste ord engelsk. Familien er vildt sød, og vi har svært ved at forestille os en der kunne være bedre. De er ikke muslimer, men kristne og vi var med Vaileth i kirke i søndags - det var hyggeligt.
Huset består af en lille stue med to stole og er sofa og et lille bord, som vi spiser mad ved. Udover det er der et lille køleskab og et fjernsyn, som kører uafbrudt hver aften med rigtig dårlige serier på meget høj volumen - det vænner man sig hurtig til. Er der et lille værelse, hvor moren, Simon og faren sover, et lille værelse til violet og et lille værelse til os. Når man går ud af bagvejen, er der et lille hønsehus bl.a. med en hane, der begynder at gale kl. 4.30-5 om morgenen - godt jeg har de gode ørepropper med! Ved siden af hønsehuset ligger toilettet som er et squat-toilet uden træk og slip. Vi skyller ud (eller "skyller væk" som vi kalder det) ved at hælde lidt vand ned i det. Ved siden af toilettet er badeværelset. Som er et lille skur hvor man kan tage et bad. Badene foregår ved, at man hælder vand ud over sig med en lille spand. Det er lidt et helvede når jeg skal vaske mit lange tykke hår, men det er en god lejlighed til masser grin. Jeg vil prøve at forklare hvordan det forgår: først ligger jeg mig på alle fire og prøver at gøre mit hår vådt, ved at stikke hovedet ned i den store spand med vand. Derefter skrubber jeg shampo ind i håret og til sidst hjælper Amanda mig med, at hælde vand med den lille spand udover mit hår, mens jeg prøver at vaske det ud med begge hænder. Det er altid lidt spændende, mod er er vand nok til, at skylle shampoen helt ud, men indtil videre går det fint.
Overfor toilettet og badeværelset ligger køkkenet. Der bliver lavet mad iver bål og vasket op i en balje. Udover det, har familien en lille biks, hvor de sælger lidt forskellige ting. Vi har strøm hele dagen, det er dejligt! Der er ikke noget internet, men der er caféer med wifi i Arusha, som ligger ca. 30-45 minutters kørsel i en daladala (tanzanias svar på busser). Vi er allerede begyndt at føle os lidt hjemme her, og nyder når vi er hjemme. Vi får læst en masse, slapper af og leger med Vaileth og Simon.
Vi griner over, at vi har været her så længe nu, at vi tager os selv i, at være i tvivl om, om de sange vi hører er nogle vi også kender fra Danmark, eller om det bare er nogle vi har hørt så mange gange hernede. Måske er det fordi de samme fem sange sagtens kan blive spillet på repeat en hel aften. Jeg ligger i min seng lige nu, og skriver dette indlæg, så jeg kan ligge det op imorgen når vi kommer til Arusha. Amanda og jeg har lige ligget og snakket om, at det lyder som om der er karneval eller noget i den stil, fordi der er høj musik fra 3-4 forskellige steder, og fjernsynet kører på fulde drøn - igen, godt at jeg har de gode ørepropper med! Men det er nu også meget hyggeligt.
Vi er allerede begyndt at kunne finde lidt rundt id et kvarter vi bor i, det er dejligt at man kan gå en lille tur på egen hånd.
Klimaet her er langt mere behageligt, end da vi var i Dar. Temperaturene er meget som da vi var i Nanyuki - omkring 25 grader tror jeg. Vi er allerede begyndt at se de første tegn på regntiden. Det har både regnet og tordnet, og så kommer der den dejlige duft af sommerregn. Der bliver virkelig mudret i det kvarter vi bor i, når det har regnet - vi har erfaret, at klipklappere ikke er en god idé, når det er så mudret! Man sidder simpelthen fast, og samler sig flere kilo mudder under skoene.
Vi er en smule frustrerede over børnehjemmet. På højskolen i Kenya snakkede vi meget om, at det vigtigt vores projekter/arbejde er bæredygtige, og at vi ikke skal gå ind og erstatte en andens job, men i stedet komme med indputs og være med til at udvikle. På det børnehjem vi arbejder på, er den eneste ansatte udover os og en anden volontør fra U.S.A, ham der ejer børnehjemmet, Aston, og så kommer der en mand, Benson, som skulle forestille at være en lære, én til to gange om ugen, når det lige passer ham. Benson skal undervise dem i engelsk, men han er sindssygt dårlig til sproget. Han forstår ikke engang når vi siger "we are leaving now", så det er lidt op ad bakke. Jeg har heller ikke set ham lave noget, der har noget gøre med at undervise endnu. Enten hjælper han med byggeprojekterne, eller også kigger han lidt på børnene. Når vi går, er børnene 100% overladt til dem selv, fordi Aston har gang i alle mulige byggeprojekter. Det hele er sindssygt ustruktureret, men det gør ikke så meget. Det der frustrerer os er, at der ikke er nogle ansatte. Det vi sætter igang, kan ikke vedligeholdes. Lige så snart de tre måneder er gået og vi er væk, skal de nye volontører starte forfra - det er hjerteskærende, at børnene ikke har nogle faste voksne de kam binde sig til. Vi glæder os til, at vi begynder at blive gladere for at arbejde der! Det skal nok komme - enhver start er svær.
Alt i alt har vi det godt, selvom vi lige skal vænne os til at være her.
Jeg kan ikke ligge billeder ud, da jeg skriver fra min iPad
Kram
Ingen kommentarer:
Send en kommentar